Her er en række emner, vi selv synes kunne være spændende at forfølge, men som kræver mere tid og fordybelse, end vi har i øjeblikket. Opgaverne egner sig bedst til bacheloropgaver eller specialer – nogen kunne sagtens bære en Ph.D-afhandling. Måske er nogle for ambitiøse, mens andre har for lidt kød på. Så er det op til opgaveskriveren at passe ind efter eget ambitionsniveau og interesse. Af samme grund har vi beskrevet vores ideer forholdsvis kort. Der skal være plads til, at I selv definerer jeres projekt.
Foreningen for Elite- og Magtstudier tilbyder:
- At opgaveskriveren bliver en del af det netværk, der arbejder med elite- og magtstudier i Danmark
- Løbende sparring i forbindelse med bearbejdning og fortolkning af data og teori
- Adgang til den data og programkode foreningen ligger inde med under forudsætning af, at opgaveskriveren deler sine resultater og data med foreningen.
- At vi er et engageret publikum – vi vil meget gerne læse jeres arbejde, og jeres fund bidrager til vores kollektive indsigt
- Hvis specialet afdækker nye områder, som også kunne være interessante for offentlige at kende til, tilbyder vi at udgive specialet som bog på foreningens forlag. Det kræver dog, at du selv har mod på at skrive det om til bogform, efter det er afleveret. Det er også en mulighed at forsøge at få udgivet en videnskabelig artikel. Her bidrager vi gerne med sparring.
Har I selv idéer til et spændende emne, der er knyttet til elite- og magtstudier er I naturligvis velkomne til at kontakte os.
Kontaktperson: Christoph Houman Ellersgaard, che.ioa@cbs.dk , 51789040
1. Lokale magteliter
Findes der magteliter på lokalt niveau i Danmark og hvor. Kunne man forestille sig tætte lokale netværk, fx på Bornholm, omkring Herning eller i Glostrup. Gennem indsamling af data, suppleret af elitenetværksdatabasen og CVR-registret kan lokale magtnetværk kortlægges.
Inspiration til teoretiske vinkler: Floyd Hunter om Community Power Structure, C. W: Mills, Robert Dahl
Datakilder: Elitenetværksdatabase, CVR-registret, egne interviews med lokale ledere
Mulige metodiske tilgange: Netværksanalyse, Interviews
2. Lukningen af det politiske felt?
Tilliden til politikerne er historisk lav. Og anklagerne om en elite, der er gået blind i sin egen verden på Slotsholmen, har efterhånden været fast stof i avisernes debatspalter i mange år. Spørgsmålet er, hvor meget det politiske felt reelt har lukket sig om sig selv? Ved at se på karriereveje, uddannelse og social baggrund for politikerne kan denne diskussion kvalificeres og det kan gøres klart om – og i givet fald hvordan – politikerne har ændret sig i forhold til den øvrige befolkning.
Inspiration til teoretiske vinkler: W. Mills om magteliten, Bourdieu om det politiske felt.
Datakilder: Blå bog data på prominente politikere 1910-2018. Folketingets hjemmeside og selvindsamlede data. Data fra Magtudredningen.
Mulige metodiske tilgange: Sekvensanalyse, multipel korrespondanceanalyse
3. Spindoktorers karriereveje
Særlige rådgivere er omgærdet af stor mystik. Er det spindoktorer, der styrer medierne og politikerne? Eller er det blot professionelle kommunikatører, der hjælper politikerne med kontakten til pressen? Ved at se på, hvilke organisationer særlige rådgivere binder sammen i løbet af deres karriereforløb – og hvor de særlige rådgivere ender efter jobbet – kan de særlige rådgiveres relationer til det øvrige magtnetværk kortlægges. Og dermed fortælle noget om både den rolle de særlige rådgivere spiller og hvilke organisationer, der befordrer (og dermed befordres af) karriere omkring politisk interessevaretagelse
Inspiration til teoretiske vinkler: W. Mills om revolving doors
Datakilder: Indsamles selv, fx ved hjælp af LinkedIn
Mulige metodiske tilgange: Sekvensanalyse, netværksanalyse
4. Globaliseringsrådets ideologiske aftryk
Gennem flere af vores kvalitative interviews med magteliten fremstår globaliseringsrådet – nedsat i april 2005 – som en afgørende spiller i udviklingen af Danmark hen mod en statsmodel, hvor man benytter borgernes uddannelsesniveau som et centralt parameter – vi ønsker os en analyse af globaliseringsrådet rolle i den forbindelse. Herunder begrundelsen for sammensætning og mandat.
Inspiration til teoretiske vinkler: Gramsci om ideologi
Datakilder: Data fra kvalitative interviews efterfulgt af egne interviews og dokumentanalyse
Mulige metodiske tilgange: Kvalitative analyser
5. Præsentationen af kvindelige ledere
Der er relativt få kvinder i den danske magtelite og deres blotte tilstedeværelse er derfor ofte et emne. Medierne falder ned i nogle faste genrer og greb når de dækker de kvindelige ledere – men hvilke greb er det? Hvordan adskiller dækning af mandlige og kvindelige ledere sig fra hinanden, og hvordan opleves de forskellige forventninger af lederne selv? Ved at få et indblik i de forskellige blik på mænd og kvinder kan vi se nogle af de skjulte strukturer der er med til at differentiere feltet.
Inspiration til teoretiske vinkler: Elisabeth Moss Kanter. Domhoff og Zweigenhaft
Datakilder: Data fra kvalitative interviews efterfulgt af egne interviews, dokumentanalyse og portrætartikler fra magteliten i 2013.
Mulige metodiske tilgange: Dokumentanalyse, topic modeller, kvalitative interviews.
6. Elitens boliger – stil og præsentation
Der er få ting der siger mere om en familie end deres hjem. Hvordan er det indrettet? Hus, lejlighed eller gods? Stuk eller minimal-modernisme? Nybyggeri eller en fredet ejendom?
Alle disse ting siger noget om livsstil, men også noget om livsfilosofi. Følger de forskelle man kan se i valg af bolig, de forskelle vi ellers kan se i eliten? Bor fagforeningsledere i funkis, mens departmentschefer har stuk? Har nye penge, nye gulve?
Inspiration til teoretiske vinkler: Bourdieu
Datakilder: Data fra offentlige registre, Kraks Blå Bog giver adresser og data på husene. Salgsopstillinger fra ejendomsmæglere og luftfotos giver data på boligens udformning og stil.
Mulige metodiske tilgange: Feltanalyse, billedanalyse, topic modelling på salgsopstillingstekst
7. Folkeskolereformen og magteliten
Folkeskolereformen satte et tydeligt mærke på både dansk uddannelsespolitik og den danske model. Men hvilke alliancer blev aktiveret og hvordan forholder nøgleaktører fra magteliten sig til reformen i dag.
Inspiration til teoretiske vinkler: Konkurrencestatsteori
Datakilder: Data fra kvalitative interviews efterfulgt af egne interviews og dokumentanalyse.
Mulige metodiske tilgange: Kvalitative analyser
8. Davos-mennesket – Thought leaders og entreprenører på World Economic Forum
Blandt regeringsledere og topdirektører fra verdens største universiteter dukker en særlig gruppe frem på deltagerlisterne på World Economic Forum. Nemlig konsulenter, ejere af en ensmandsfirmaer, og stiftere af mindre NGO’er. Men hvem er denne gruppe, der mødes med de globale eliter, hvordan får de adgang og hvad bringer de til bordet?
Inspiration til teoretiske vinkler: Netværksteori
Datakilder: Data fra kortlægningen af deltagere ved WEF 2013-19
Mulige metodiske tilgange: Dokumentanalyse, Sekvensanalyse og korrespondanceanalyse
9. Eliteskolens fald
Tidligere blev en stor del af landets økonomiske elite rekrutteret blandt ingeniører, især fra den daværende Polyteknisk Læreanstalt. I forbindelse med udflytningen til Lundtoftesletten (væk fra magtens centrum) og et øget optag – samt adgangsbegrænsning på andre studier – har uddannelsen mistet en del af sin prestige og ingeniørerne er en truet art på direktionsgangene.
To spørgsmål:
- Hvordan har den sociale profil for de studerende udviklet sig siden 1950’erne?
- Hvilke politiske processer kan forklare opgøret med uddannelsens elitefokus?
Inspiration til teoretiske vinkler: Bourdieus (1996) teori om homologien mellem eliteskoler og magtfeltet, Shamus Khan, Jerome Karabel
Datakilder: Data fra magtudredningens eliteundersøgelse; Fra prosopografi over top 100 direktører samt fra Magtelitestudiet, herunder analyse bragt i Ingeniøren. KOT-tal for DTU. Registeroplysninger fra Danmarks statistik. Dokumenter omkring udflytnings- og udvidelsesprocessen
Mulige metodiske tilgange: Dokumentanalyse, Deskriptive statistiske analyser, Regressionsanalyser på registerdata
10. Elitens personlighed
En stor del af magteliten i Danmark kommer selv fra de øverste sociale klasser. Samtidig kan vi se, at der er store ligheder i magtelitens karriereforløb. Spørgsmålet er så, om det også betyder, at der fremelskes nogle helt særlige personlighedstræk på toppen af det danske samfund.
Inspiration til teoretiske vinkler: Mills begreb om karakter, Bourdieus begreb om habitus
Datakilder: Portrætartikler af de 423 magtelitepersoner, interviewtransskriptioner fra de 40 interviews med elitepersoner
Mulige metodiske tilgange: Dokumentanalyse, korresondanceanalyse, observationsstudier, Surveys
11. Magtelitens politiske ståsted og forbindelser
Kun 8% af magteliten er politikere. Men langt flere lader til at have forbindelser til politik. Enten som tidligere partiaktive, i partiernes erhvervsstøtteklubber eller i andre uformelle netværk. Samtidig lader der til at være et stærk politisk konsensus i magteliten, især knyttet til de traditionelle regeringspartier (V, K, S og R), spørgsmål vedrørende EU samt en generel opbakning til det, man kunne kalde konkurrencestatsideologien.
Men hvor stor er enigheden og hvad består den konkret i?
Og hvordan bruges politiske forbindelser til at styrke ens manøvredygtig i magtelitenetævrket?
Inspiration til teoretiske vinkler: Mills, teorier om neoliberalisme, Ove Kaj Pedersen
Datakilder: Artikler forfattet af de 423 magtelitepersoner, Twitter og Facebook lytninger, surveys af eliten, kvalitative interviews
Mulige metodiske tilgange: Deskriptiv statistik, dokument- og tekstanalyse, kvalitative interviews
12. Karriereveje for sektorer i eliten
I forbindelse med vores igangværende kortlægning af karrierevejene for de 423 personer i magteliten er der mulighed for at se nærmere på, hvilke karriereveje, der differentierer indenfor enkelte sektorer i eliten, fx erhvervslivet, fagbevægelsen, politik eller videnskab. Ligeledes kan gruppen udvides, så man fx ser på alle ministre, dommere eller lignende.
Inspiration til teoretiske vinkler: Abbott om processuel sociologi, Mills, Bourdieu
Datakilder: Karrieresekvensdata på de 423 i magteliten
Mulige metodiske tilgange: Sekvensanalyse
13. Selskabsstifterne
I det danske CVR-register dukker en række gengangere op. Disse (oftest advokater) har stiftet mere end 10.000 selskaber. Selskaber, som senere er blevet solgt videre. Men hvem er selskabsstifterne, og hvorfor er dette blevet en forretningsmodel for nogen?
Inspiration til teoretiske vinkler: Netwærksteori (Granovetter, Burt), Aktør-netværksteori
Datakilder: CVR registret. Kombineret med egne interviews med selskabsstifterne
Mulige metodiske tilgange: Netværksanalyse, Kvalitative metoder
14. Elitens netværk som magtmulighed og spændetrøje
Vi har 45 kvalitative interviews med politikere, fagforeningsledere, embedsmænd og erhvervsfolk om, hvordan de på en og samme tid får muligheder, men også begrænses af deres forbindelser. Hvordan kan man på den samme tid agere troværdigt i elitennetværket og samtidig levere til ens bagland i form af vælgere, medlemmere, borgere eller ejere. Og hvordan opleves det at træde ind i magtens cirkler og løbende opnå accept der?
Inspiration til teoretiske vinkler: Mills om ‘The new of Power’, Bourdieu, Social bevægelsesteori, David Stark
Datakilder: Personudvælgelse på baggrund af placering i magtnetværk og karriereforløb
Mulige metodiske tilgange: Kvalitative interviews assisteret af ego-netværksanalyser og karrieresekvensdata
15. Fondes Magt
Fonde har magt udover de beløb de uddeler, fordi de ofte finansierer projekter, der ellers ikke ville finde sted. På mange måder udgør fondene et centralt led i udveksling fra økonomisk til kulturel eller videnskabelig kapital. Desuden styres flere af de største virksomheder i Danmark af fonde. Men hvordan sammensættes fondenes bestyrelser og hvilke grupper får indflydelse på fondenes beslutninger.
Der kan evt. fokuseres på fonde indenfor et bestemt område, fx videnskab, kunst eller filantropi.
Inspiration til teoretiske vinkler: Pierre Bourdieu, Nobert Elias
Datakilder: Fondsdata fra indflydelsesdatabasen. Kraft & Partners Fondsanalyse, Data fra Center for Civilsamfundsstudier
Mulige metodiske tilgange: Gennemgang af fondsbestyrelser. Indsamling af biografiske data på medlemmerne. Tabelanalyser og korrespondanceanalyser. Gennemgang af støttede projekter. Kvalitative interviews med fondsbestyrelsesmedlemmer. Dokumentanalyser af Fondsfundatser
16. Ledelsesideologien
Hvis der en ting, de 423 personer i den danske magtelite har tilfælles, så er det, at de næsten alle er eller har været topledere i store, indflydelsesrige organisationer. Men hvilket ideologisk grundlag binder disse ledere sammen?
De senere år er der kommet et enormt fokus på ledelse. Alle problemer kan løses, hvis bare man har den rigtige ledelse. Lederen – og leder kulten – er kommet i fokus. Politikere og erhvervsledere portrætteres og fremstiller sig selv som overmennesker, der både klarer lederjob, familie og maratonløbet, mens de passer haven og ser deres gamle mormor dagligt.
Men hvordan – og hvornår – er dette fokus på lederen opstået og hvordan hænger det sammen med udviklinger i den kapitalistiske produktionsform, i statens bureaukrati eller i kampe om dominans mellem forskellige magtfulde grupper?
Inspiration til teoretiske vinkler: Marx, Weber, Foucault, Elias, Bourdieu, Hardt & Negri, Boltanski & Chiapello
Datakilder: Portrætartikler af og persondata på magtelitepersonerne. Managementbøger, Observationer fra lederuddannelser, kvalitative interviews
Mulige metodiske tilgange: Diskursanalytisk, genealogisk gennemgang, kvalitative studier, dokumentanalyse, korrespondanceanalyse
17. Solidaritet i bestyrelseslokalet
Møderne i forskellige bestyrelseslokaler fungerer som socialt og symbolsk bindeled i den danske magtelite. Men hvordan virker dette i praksis? Der ønskes en undersøgelse af de solidaritetsskabende mekanismer, der gør sig gældende i virksomhedsbestyrelser. Hvordan foregår interaktionen og på hvilke måder skabes – og forhindres – oparbejdelse af en fælles identitet, gruppefølelse og kultur i en durkheimiansk forstand.
Der kan også fokuseres på andre netværksskabende fora, fx offentlige institutioners bestyrelser, VL-grupper, Royale bal, interesseorganisationer, fonde, offentlige råd, nævn, udvalg og kommissioner eller sociale klubber for eliten.
Inspiration til teoretiske vinkler: Collins’ teori om interaktionsritual kæder, Durkheim, Bourdieu om magtfeltet. Boden om ’The business of Talk’, Simmel om gruppedynamikker. Netværksteori
Datakilder: Indflydelsesdatabasen gør det muligt at identificere centrale bestyrelser, CVR-registeret til at se på betydningen af tidligere forbindelser
Mulige metodiske tilgange: Kvalitative interviews, Observationsstudier, Netværkanalyse
18. Iøjnefaldende forbrug på Boligmarkedet
Hvorfor er nogle villige til at betale 15 mio. for et forblæst nybygget hus på 79 m2 på toppen af en klit i Gammel Skagen? Hvilke dynamikker gør at bestemte områder,kombineret med hav- eller søudsigt, bliver så dyre. Udover den klassiske forklaring med udbud og efterspørgsel må sociologien spørger; hvorfor denne efterspørgsel?
Her kan Veblens begreb om iøjnefaldende forbrug, Elias begreb om prestigefetich, Bourdieus begreb om symbolsk økonomi samt Mike Savages helt nye arbejde med at beskrive nogle storbyområder som ‘elite vortexes’ belyse de processer der ligger bag. Hvordan tilskrives købet af den ekstravagante bolig mening? hvilke motiver ligger bag og hvilke symbolske beløninger oplever køberen?
Inspiration til teoretiske vinkler: Pierre Bourdieu, Nobert Elias, Thorstein Veblen, Mike Savage
Datakilder: Adresser for magteliten, digitaliserede tingbogsoplysninger, registerdata
Mulige metodiske tilgange: Dette ønskes undersøgt gennem kvalitative interviews, evt. kombineret med observationsstudier indenfor disse ’zones of prestige’. Bopælmønstre kan også undersøges ved at se på, hvilke områder magteliten har helår- og fritidshuse i, ligesom data trukket fra www.ois.dk eller den digitale tingbog kan rumme spændende perspektiver
19. IT-virksomheders strategi og integration med staten
Når vi ser på danske virksomheders forbindelser – både til andre danske virksomheder og i hele netværket af organiseret magt i Danmark – lader det til, at IT-virksomheder har meget forskellig strategier. Nogle er tæt knyttet til staten og erhvervsorganisationerne i den danske model, mens andre slet ikke er spillere i det danske magtnetværk. Så hvorfor er Microsoft, IBM og KMD en aktiv del af stats- og erhvervsnetværk, mens fx Apple, Google og Facebook ikke er?
Inspiration til teoretiske vinkler: Niel Fligstein, Mark Granovetter, David Stark, International Politisk Økonomi
Datakilder: Indflydelsesnetværket, særligt de 1000 største virksomheders bestyrelser samt ORBIS (internationalt register over erhvervsnetværk). Dokumentanalyse af høringssvar og/eller virksomhedsstrategier for centrale IT-virksomheder
Mulige metodiske tilgange: Netværksanalyse af IT-branchens interne og eksterne forbindelser. Kompararativ analyse af dokumenter. Tværnational sammenligning.
20. Holdningsmæssige skel mellem folk og elite
Eliten synes at være i en gigantisk legitimitetskrise. Fra politikerlede, over Panama-papers til kritikken af den ene procent. Dette rejser en række spørgsmål. Hvilke former for social stratificering påvirker befolkningens holdning til magthaveres legitimitet, demokratiske idealer, ledelse og indflydelse på egen hverdag? På hvilke måder afviger befolkningen og magtelitens holdninger og adfærd sig fra hinanden?
Hvilken betydning har det selv at være leder eller aspirere til at blive det for holdningsdannelsen? Hvad er betydningen for fx tillid til institutioner eller holdningen til ønsket demokratiform?
Inspiration til teoretiske vinkler: Marx, Weber, Collins, Bourdieu, Mills, Mosca
Datakilder: ESS, EVS data, evt. Kombineret med registerdata. Netværksdata fra magteliteundersøgelsen
Mulige metodiske tilgange: Regressions- og korrespondanceanalyse. Analyse af stemmeadfærd i Folketinget og udmeldinger fra eliteorganisationer
21. Magt og elite
Der ønskes en gennemgang af centrale samfundsvidenskabelige teoretikeres perspektiv på magt og magtens relation til en lille, relativ lukket kreds bundet til nationalstaterne – altså en netværksforbundet elite. Spørgsmål, der kunne diskuteres kunne være:
-
- Hvordan virker magt i de forskellige perspektiver?
- Hvor meget af magten foregår ”bag om ryggen” på individerne?
- Hvilke magtressourcer er centrale for udøvelsen af magt?
- Hvem kan identificeres som de mest magtfulde i samfundet?
- Giver det mening at analysere magt i et nationalstatsligt perspektiv?
Inspiration til teoretiske vinkler: Marx, Weber, Simmel, Mitchells, Elias, Mills, Bourdieu, Dahl, Lukes, Laclau & Muffe
Datakilder: Teori, casestudier
Mulige metodiske tilgange: Teoretiske analyser støttet af casestudier