Foredrag

Vi deler gerne ud af vores viden

De ca. 400 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Tilsammen danner de et tæt netværk i toppen af det danske samfund.

Det har vi forsket i siden 2011. I 2015 udgav vi bogen “Magteliten” (Politikens Forlag), og i 2019 kom opdateringen “Personer forgår – Magten Består” (Hans Reitzels Forlag). Udviklingen i magteliten over fem år viste en forbavsende stabilitet. Hvis du mødte den danske magtelite til en kongres eller en konference i 2012 og igen fem år senere, ville du godt nok se en masse nye ansigter og navne. Faktisk ville mere end halvdelen være nye. Men når du kiggede lidt længere ned på visitkortet, ville du opdage, at de organisationer, magteliten repræsenterer, i store træk er de samme som tidligere. Og kendte du deres adresser, ville du se, at det var de samme gader, Audierne, Teslaerne og Mercedeserne havde forladt om morgenen. Du ville få øje på lidt flere kvinder end sidst, og også lidt flere djøf’ere, mens du skulle se længere efter dem med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Men ellers ville alt være ved det gamle. Magten ligner sig selv, trods forandringer udefra.

En del af vores arbejde består i at komme ud og holde foredrag om vores forskning og resultater. Det her er viden, som vi mener er vigtig for alle danskere – både fordi det fortæller en masse om, hvem der egentligt træffer beslutninger her i landet, men også fordi det er et unikt studie i magtrelationer og lærerigt for alle, der gerne vil forstå hvordan samfundet fungerer.

Men ny viden kommer (som regel) ikke uden betaling

Vi kommer rundt til både virksomheder og institutioner i hele landet, og deler vores viden. Foredragene dækker over alt fra det meget generelle “Hvem er magteliten?” til det mere specifikke “Hvordan kan vi få flere kvinder i bestyrelser?”.

Kontakt os nærmere om pris. Honoraret går ubeskåret til Foreningen for Elite- og Magtstudier.

 Kontakt: Christoph Houman Ellersgaard, +45 38 153522, che.ioa@cbs.dk

Foredragseksempler:
“Magteliten?” (for 500 personer på Københavns Universitet)

I foredraget fortæller vi om de ca. 400 personer i magteliten, og hvordan vi fandt frem til dem. Vi fortæller, hvorfor fire bestemte sektorer – erhvervslivet, politik og stat, fagforeninger og videnskab – har skabt en fælles alliance, der i høj grad styrer udviklingen i Danmark.

“Magtens Atlas”

I foredraget fortæller vi om, hvordan man kan kortlægge magt, og hvordan forskellige magtfulde interesser i Danmark er forbundet

“Tæm eliten”

I foredraget fortæller vi om vores nye bog. Om hvordan magten kan fordeles bredere til alle borgere ved at benytte demokratiet til at tæmme eliten.

Vi har blandt andet afholdt foredrag for: Danmarks Statistik, Institut for Menneskerettigheder, KVINFO, AE-rådet,  FTF, FOA, Dansk Metal, Kromann Reumert, Finansforbundet,  Niras, Louisiana Live, Politikens Akademi, LO-skolen, LO-ungdomsnetværket, Københavns Rotary Klub, Oure Idrætshøjskole, Ry Højskole, DEO – Demokrati i Europa Oplysningsforbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Sociologiforening, Samfundsfagslærere ved Gymnasier i Gentofte Kommune, Jøp, Ove & Myrthu, Dansk Kommunikationsforening, Polyteknisk Forening (i Norge),  Folketingets Administration, Samuelsen, Gentofte Bibliotek, Gladsaxe Bibliotek, Nationalmuseet, Studenterhuset i Aalborg, Forskningens Døgn på Copenhagen Business School, Danske Erhvervskoler, Odense Kommune, Tuborg Fondet, CEVEA, Ingeniørhøjskolen i København, Roskilde Festival, FOF Aarhus (se anmeldelse) samt kurser om Magteliten ved Folkeuniversitetet i Aarhus, i Aalborg og i København.