Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.
De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.
Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre.
Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.
Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden.
Magteliten – hvordan 423 dankere styrer landet er skrevet af Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard og Marcus Bernsen og kan købes her.
Bogen bygger på Anton Grau Larsens og Christoph Ellersgaards ph.d.-projekt, der var banebrydende forskning i magteliter og fik international opmærksom.
Selve ph.d.-afhandlingerne kan læses her:
Anton Grau Larsen – PhD – Elites in Denmark
Christoph Houman Ellersgaard – PhD – Elites in Denmark