På denne side kan du læse om undersøgelsen af den grønlandske magtelite. Undersøgelsen er blevet udarbejdet på baggrund af data indsamlet i 2019 og udkommer til efteråret 2020 i det akademiske tidsskrift “Grønlands Kultur- & Samfundsforskning” på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.
Artiklen herunder er således ved at blive peer-reviewed (hvorfor ændringer kan forekomme), men kan alligevel læses i anledning af DR og KNRs dækning af undersøgelsen. Listen over magtelitemedlemmer og fora kan ses nederst.
Magteliten i Grønland
Forfattere:
Morten Fischer Sivertsen: Cand.scient.soc og Ph.D-studerende ved Roskilde Universitet. Var i 2019 ansat som forsker på Ilisimatusarfik. Forsker i eliter, magt, demokrati og digitale offentligheder. Kontakt: msiverts@ruc.dk
Anton Grau Larsen: Adjunkt, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School. Forsker i eliter, magt, videnskab, netværk og felter. Kontakt: agraul@ruc.dk;agl.ioa@cbs.dk
Abstract
Through social network analysis of formal networks this article aims to map out the Greenlandic power elite and describe the social characteristics of the group in terms of gender, geographical residence, educational background and the societal sectors, they work in. Through the k-circle algorithm we find a group of 123 power elite members connected through 79 networks, who are situated in the political sector (34), civil service (22), the private sector (24), publicly owned businesses (21), NGOs (14) and the academic world (7). The group is predominantly well-educated, based in the Greenlandic capitol, Nuuk, and has more men than women. Lastly, we discuss how these findings may raise democratic concerns with regards to the interwovenness of the power elite.
Hvem har magten i Grønland?
Nærværende artikel er dedikeret til at udforske spørgsmålet: Hvem har magten i Grønland? Målet er at foretage en social netværksanalyse og kortlægge den formelt set mest magtfulde gruppe mennesker i det grønlandske samfund. Derefter vil denne gruppe blive karakteriseret ift. udvalgte variable om køn, uddannelse, bopæl og de sektorer, som de arbejder i. Disse fund vil blive holdt op imod tidligere forskning og sammenlignet med den nyeste kortlægning af den danske magtelite (Ellersgaard et al., 2019). Ved systematisk at kortlægge, hvem der har magten, og hvordan de er forbundet til hinanden, kan der skabes en informeret og opdateret offentlig diskussion om, hvorvidt magten dels er for koncentreret – eller for spredt – og dels om magten er på de rette hænder i det grønlandske demokrati[1].
Baggrund
Ifølge Christiansen & Togeby (2004, s. 82) kan man i Grønland meningsfuldt tale om fire sektorer, hvorfra eliten henter sit mandat: Det politiske liv, forvaltningen samt det offentlige og det private erhvervsliv. Forfatterne definerer eliten ud fra den såkaldte positionsmetode: Eliten er er den gruppe af mennesker, som har de højeste positioner i det grønlandske samfund og som qua disse positioner har adgang til ressourcer (økonomiske, politiske mv.), hvormed de kan påvirke det grønlandske samfunds udvikling. I dette tilfælde drejer det sig således om folkevalgte, ministre, embedsværkets chefer samt direktører og bestyrelsesformænd fra det private og offentlige erhvervsliv, i alt 128 positioner fordelt på 115 personer (ibid.: 101). Her udgør politikerne 41 personer, embedsværket 33, det offentlige erhvervsliv 32 og det private erhvervsliv 10. Overordnet set finder Christiansen og Togeby at elitegrupperne på flere parametre ligner hinanden; de er bosat i Nuuk, kvinderne er underrepræsenterede i væsentlig grad og mange har tilknytning til Danmark i form af uddannelsessted eller tidligere arbejdsplads[2]. I et lignende studie fra 2013 undersøges den grønlandske elites udvikling mellem 2000 og 2009, igen ud fra positionsmetoden (Ankersen & Christiansen, 2013). Her kan man bemærke, at mens de andre grupper ligger på et nogenlunde stabilt niveau, så er det private erhvervsliv steget i antal fra 10 til 28 personer[3].
Demokratiske krav til eliten
Begge undersøgelseer opererer med en antagelse om, at et moderne samfund ikke kan eksistere uden en elite. Snarere bliver det den kritiske samfundsforsknings opgave at undersøge, hvorvidt denne elite lever op til bestemte demokratiske krav (Christiansen & Togeby, 2004, s. 81). Det første krav er, at eliten i et rimeligt omfang skal afspejle befolkningens sammensætning, f.eks. i form af køn eller bopæl. Det andet krav er, at rekrutteringen til eliten skal være åben, dvs.at bestemte grupper ikke systematisk må holdes uden for eliten. Endelig er det tredje krav, at der skal eksistere flere autonome eliter og ikke blot en enkelt sammenhængende magtelite, hvor magten koncentreres uhensigtsmæssigt meget (ibid.). I forhold til de to første krav konkluderer Ankersen & Christiansen (2013), at det grønlandske samfund anno 2009 egentligt klarer sig tilfredsstillende, mens de ift. til det tredje krav ser store udfordringer; med et af verdens mindste befolkningstal er udvalget af kandidater til topposter sparsomt i Grønland, og mange elitemedlemmer har følgelig flere poster på tværs af sektorer. Dermed er forholdsvis meget magt altså fordelt på forholdsvis få hænder (ibid.).
Magteliten som sociologisk begreb
Det tredje krav om, at eliten ikke må være for sammenhængende, kan ses i forhold til den amerikanske sociolog, C. Wright Mills, begreb om magteliten. Mills undersøgte i bogen “The Power Elite” (1956), hvordan det amerikanske samfund i 1950’erne var præget af en sammenhængende elite på tværs af staten, militæret og erhvervslivet. Ifølge Mills kan en magtelite beskrives som en gruppe af interagerende og overlappende individer, der er forbundet i den øverste del af samfundets forgrenede netværk (ibid.; Khan, 2012). Magtelitens mennesker besidder former for magt og ressourcer – udspringende fra de institutioner, som de repræsenterer – som værdsættes i en sådan grad af andre medlemmer af eliten, at det åbner dørene til magtens inderste cirkler. Ifølge Mills (1956, s. 11) er magteliten således en sammenhængende gruppe, en eliternes elite, som integreres qua deres mange interne forbindelser og fælles interesser. Dette skaber basis for en vis handlingskoordination indenfor rækkerne, idet et magtelitemedlem altid er nødt til at forholde sig til den øvrige gruppes forholden (ibid.: 195; Grau Larsen & Ellersgaard, 2018, s. 137).
Magteliten i en netværksanalytisk optik
Førnævnte studier (Christiansen & Togeby, 2004; Christiansen og Ankersen, 2013), benyttede sig af den såkaldte positionsmetode til at identificere magtens mennesker. Selvom betydningen af den forgangne forskning ikke kan betvivles, så har positionsmetoden den svaghed, at udvælgelsen af de magtfulde positioner, som danner det empiriske grundlag for analysen, er baseret på forskernes skøn (Larsen & Ellersgaard, 2017, s. 56ff), som i sagens natur kan være fejlagtige og/eller mangelfulde. Denne undersøgelse anlægger en anden strategi; frem for deduktivt at bestemme, hvem der har magt, vil vi gå mere induktivt til værks og indsamle informationer om alle potentielt set magtfulde fora og netværk i det grønlandske samfund – f.eks. bestyrelser, kommissioner, direktioner, råd, nævn, særlige begivenheder mm. – og via social netværksanalyse kortlægge, hvem der udgør den uomgængelige kerne i de grønlandske elitenetværk. Ambitionen er at undersøge Mills’ tese om, at magtens mennesker organiserer sig i overlappende kliker, som tilsammen besidder beslutningskraft på nationalt niveau. Disse overlap undersøger vi ved at kortlægge alle potentielt set magtfulde, formelle netværk i Grønland – lige fra Formandens Departement, VL-gruppe 72 og Grønlands Stednavnenævn, for nu at nævne nogle stykker – og derefter undersøge, hvem der binder disse netværk sammen. Bag denne analyse lægger en teoretisk antagelse om, at magtens mennesker tiltrækkes af deres ligemænd og vil mødes på niveau; magt tiltrækker magt i netværk, og man skal besidde en vis mængde ressourcer for at blive lukket ind i det gode og meget eksklusive selskab (Mills, 1956, s. 11ff). I denne teoretiske forståelse er det altså særligt bindeleddene mellem de magtfulde fora, brobyggerne, som kan siges at besidde magt, idet de qua deres mange forbindelser netop bliver anerkendt af andre magtfulde mennesker, som gladeligt indgår i netværk med dem.
For bedst muligt at oversætte disse teoretiske indsigter til netværksanalyse har vi valgt metoden K-kreds analyse, som er en afart af en K-kerne analyse (Larsen & Ellersgaard, 2017). Denne identificerer de mest centrale sociale kredse – eller overlappende cirkler i Mills’ terminologi – i et netværk, og tildeler alle individer og fora en værdi efter deres afstand til de mest centrale kredse. Jo højere værdi, desto nærmere er individer og fora på den bedst forbundne del af netværket, og jo vigtigere en rolle spiller de selv i at binde hele netværket sammen.
K-kreds-algoritmen foretager denne sortering via følgende trin: Først undersøger metoden, hvilke individer der har mindst 3 poster, og hvilke fora der har mindst 2 af disse såkaldte brobyggere. Alle andre fora og individer fjernes fra datasættet. Alle fora og individer, der er tilbage, har nu en k-værdi på 2. Dvs. at personerne er brobyggere mellem mindst 3 fora, som hver har mindst 2 brobyggere som medlemmer. Derefter køres algoritmen igen, men nu øges kravet til antallet af brobyggere med 1, mens kravet til antallet af poster holdes konstant til 3, men de 3 poster skal være i de resterende fora. På den måde skraldes lag på lag af netværket, og hvert individ og fora tildeles en k-værdi, som siger, hvor langt i processen de nåede at være med. De fora og individer, der er tilbage til allersidst, forbinder de brobyggere, der har poster sammen med flest andre brobyggere. Når et forum har en k-værdi på 4 vil det sige, at det har mindst 4 brobyggere som medlemmer, og at de hver minimum har 3 poster i andre fora med mindst 4 brobyggere. Således oversættes vores magtbegreb til netværksanalytiske termer, hvor brobyggerne – de personer, som indgår i betydningsfulde netværk, og som netop tiltrækker andre med magt – udgør den centrale analyseenhed (ibid.).
Algoritmen vil ikke nødvendigvis finde én sammenhængende gruppe, og det er heller ikke givet, at den mest centrale del af netværket inkluderer individer, der formelt set har magtfulde poster. Algoritmen lader os teste, om der kan identificeres en gruppe, der opfører sig som en magtelite, jf. Mills definition i det ovenstående, og vi kan derefter – godt hjulpet på vej af vores samarbejdspartnere i Grønland – vurdere, om denne gruppe inkluderer formelt set magtfulde individer. Hvis det er tilfældet, kan man antage, at det grønlandske samfunds elite netop kan beskrives og analyseres som en magtelite.
Data og validitet
Data er blevet indsamlet mellem 1. februar 2019 og 1. februar 2020 og tæller i alt 2052 personer fordelt på 3412 positioner i 456 antal netværk på tværs af sektorer og regioner, som er samlet i en database (se de 456 netværk nederst på denne side). Dataindsamlingen er fortrinsvis sket ud fra de oplysninger man kan finde via nettet, herunder på sider som Det Centrale Virksomhedsregister (www.cvr.dk), www.naalakkersuisut.gl samt hjemmesider fra partier, kommuner og interesseorganisationer mv. Fokus har hvilet på at indsamle navne og stillinger på personer fra beslutningsfora som direktioner, bestyrelser, udvalg, kommissioner, nævn mv. samt elitebegivenheder som f.eks. bestyrelsesseminaret i Ilulissat, som Formandens Departement afholdte i slutningen af januar, 2020. I nogle tilfælde har det ikke været muligt at få adgang til data pga. af mangelfuld information på hjemmesider og manglende svar på henvendelser. Desuden har vi ikke medtaget ejerskab i vores dataindsamling – det betyder, at denne form for elitegruppering, som typisk er mere tilbagetrukken og ikke nødvendigvis engagerer sig i diverse netværk (som det f.eks. er tilfældet med dele af Mærsk-familien i Danmark (Ellersgaard et al., 2015)) i nogen udstrækning kan mangle i denne kortlægning. Slutteligt skal vi fremhæve, at en del af beslutningskraften naturligvis ligger i Danmark, da Grønland endnu ikke har overtaget alle sagsområder[5]. Disse fora i Danmark er ikke en del af dataindsamlingen.
Undersøgelsens validitet skal vurderes ift. de teoretiske antagelser, metodiske valg og kontekstuelle omstændigheder, som nødvendigvis har betydning for de resultater, vi finder frem til. Magt er notorisk svært at indkapsle, og vores teoretiske fokus repræsenterer således en analytisk strategi ud af mange. Derudover er det vigtigt at anføre, at selvom medlemskab af betydningsfulde formelle netværk er en vigtig indikator på magt, så findes der også tilfælde, hvor disse aktivt fravælges pga. manglende tid, lyst eller forhold som f.eks. de store afstande mellem byerne, som kendetegner Grønland. Vi har heller ikke mulighed for at undersøge, hvilken rolle de uformelle netværk og private relationer spiller, da de i sagens natur er meget svære at kortlægge systematisk.
Når vi i det følgende præsenterer vores bud på en kortlægning af magteliten i Grønland, ville alle magtfulde mennesker altså ikke nødvendigvis være med. En sådan fyldestgørende opgørelse synes nærmest uoverkommelig pga. af magtfeltets teoretiske og empiriske vanskeligheder. Vores påstand er dog, at hvis man alligevel vil gøre et forsøg på at besvare dette vigtige spørgsmål, så er vores metodik et interessant og empirisk velfunderet bud på den gruppe, der udgør den uomgængelige kerne i den grønlandske elitenetværk, og som alle andre aktører nødvendigvis må forholde sig til: “Who, after all, runs America? No one runs it altogether, but in so far as any group does, the power elite.” (Mills, 1956, s. 31).
Resultater: Magteliten i Grønland
K-kreds-algoritmen finder otte forskellige niveauer, som betegner de forskellige lag i netværksstrukturen fra periferi til kerne (s Figur 1, som angiver niveau 1, 2, 3, 4, 6 og 8). Det første lag, hvor k-værdien er 1, består af 456 fora og 2052 personer. I takt med at k-værdien stiger kommer vi tættere på kernen, og netværkets størrelse mindskes. De otte niveauer repræsenterer altså forskellige k-værdier og dermed bud på, hvor stor magteliten kan være i Grønland; fra k-værdi 1 (2052 personer) til k-værdi 8 (30 personer). Herfra må vi foretage et analytisk valg ift. magtelitens størrelse – dels støttet af tidligere forskning, og dels på baggrund af en kvalitativ granskning af, hvilket niveau bedst medtager de væsentligste nøglepersoner i den grønlandske elite. Grupperne på 30, 46 og 86(henholdsvis k-værdi 8, 6 og 4) virker som for lidt ift. tidligere forskning, mens gruppen på 142 (k-værdi 2), medtager personer, som ud fra en teoretisk vurdering ikke synes vigtige nok til at være med. K-værdi 3 synes mere interessant med sine 123 medlemmer; dette virker plausibelt ud fra tidligere forskning, som opgjorde eliten til at bestå af 115 personer i 2000 og 127 personer i 2009. Da gruppen desuden synes valid ift. en teoretisk betragtning omkring personernes ressourcer og positioner, foretager vi det analytiske valg at blive på dette niveau.
Ud af 456 fora og 2052 personer finder vi således kernen på 123 individer og 79 fora, som altså udgør Grønlands formelle magtelite og de centrale mødesteder i dennes netværksstruktur (se liste over personer og fora nederst på siden). De 123 magtelitemedlemmer bestrider i alt 701 positioner i toppen af det grønlandske samfund på tværs af 201 forskellige fora.
FIGUR 1
De røde fora (o) og individer (+) har en højere kernescore end resten i niveauet. Niveau 5 og 7 ikke medtaget.
Magtens sektorer
På Figur 2 stiller vi skarpt på selve magtelitens sektorielle tilknytning og de fora, der binder dem sammen. Magtelitens individer er angivet som runde prikker, mens de forskellige fora er angivet som firkanter. Den største gruppe er politikerne, som tæller 34 individer, og som primært består af medlemmer af Naalakkersuisut, markante profiler i Inatsisartut, repræsentanter for partiernes hovedbestyrelser (herunder særligt fra Siumut, IA og Demokraterne) og ledende skikkelser fra det kommunale i skikkelse af borgmestre og udvalgsformænd m/k. Dernæst kommer det private erhvervsliv, som tæller 24 individer, og som primært består af direktions- og bestyrelsesmedlemmer fra de største virksomheder, f.eks. Polar Seafood. Embedsværket tæller 22 individer, og er primært repræsenteret af ledende skikkelser i Selvstyrets departementer samt udvalgte kommunaldirektører og tjenestemænd som f.eks. direktøren for Kriminalforsorgen og landsdommeren ved Retten i Grønland. Dernæst kommer det offentlige erhvervsliv på 21 medlemmer, som udgøres af direktion- og bestyrelsesmedlemmer fra de største offentlige selskaber, som f.eks. Royal Greenland. Udover disse fire sektorer, som også fremgik af tidligere forskning, så er der ydereligere to grupperinger; dels diverse repræsentanter fra ikke-statslige interesseorganisationer (NGO), som f.eks. fagforeningen SIK og arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv, som i alt tæller 14 individer, og dels medlemmer af den akademiske verden, som både sidder med som rådgivende eksperter, f.eks. økonomerne i Det Økonomiske Råd, eller som administrative kapaciteter, f.eks. rektorerne for centrale uddannelsesinstitutioner. Denne sidste og mindste gruppe tæller 7 medlemmer. Efter at have etableret dette overblik vil vi i det følgende stille skarpt på, hvilke karakteristika der kendetegner magteliten som social gruppe.
FIGUR 2 – Magtelitens medlemmer og fora
Magtens mænd og kvinder
Ud af 123 personer i magteliten er 47 kvinder (38%) og 76 mænd (62%). Kvinderne er – som i de fleste andre lande – i undertal, men der er en større balance mellem kønnene i den grønlandske magtelite end i den danske, hvor kvinder udgør 26% (Ellersgaard et al., 2019, s. 103). Som det fremgår af Figur 3A, så er forskel på sektorerne ift. den kønsmæssige fordeling; i forskningsverdenen og i den offentlige administration er kvinderne rent faktisk i marginalt overtal, mens de udgør lige under halvdelen hos interesseorganisationerne og i det politiske felt. I erhvervslivet halter det dog betydeligt mere efter, hvor der er dobbelt så mange mænd i de offentligt ejede selskabers bestyrelser og direktioner. Særligt i det private erhvervslivs topstillinger forefindes en imponerende ulige ratio mellem kønnene, hvor 22 personer er mænd og blot 2 kvinder.
FIGUR 3
Nuuk er magtens centrum
Magtens mennesker bor først og fremmest i Grønlands hovedstad, Nuuk. Ud af 123 er således hele 102 personer bosiddende i Nuuk (82,9%), mens kun 21 er bosat udenfor – både i Grønland og i andre lande. Tre er bosat i Grønlands andenstørste by, Sisimiut, to i henholdsvis Ilulissat og Qaqortoq, fire er bosat i Danmark (herunder Royal Greenland direktør, Michael Thinghuus), og de resterende 10 er spredt udover mindre byer primært i Vestgrønland. Som tidligere forskning også har fundet og teoretiseret over, så er der som sådan ikke noget overraskende i dette fund. Grønland er netop kendetegnet ved store afstande og barske vejrforhold, og hvis man ønsker at være med i de mest centrale beslutningsrum, så er en bopæl i hovedstaden en afgørende faktor. Magtens tydelige forankring i Nuuk ligner ved første øjekast situationen i Danmark, hvor hovedparten af magteliten også bosætter sig de samme steder, her primært nord for København og i mindre grad i enkelte større jyske byer som Århus, Sønderborg og Vejle (Ellersgaard et al., 2019, s. 121). Hvad der derimod adskiller de to lande er, at man internt i de danske byer har meget segregerede områder. Nørrebro og Hellerup ligger måske kun 15 minutter fra hinanden på cykel, men det er meget sjældent, at magtens mennesker bosætter sig sammen med almindelige mennesker på stenbroen. Hvis vi ser Figur 3D, så synes det at forholde sig anderledes i Nuuk, hvor magteliten er nogenlunde ligeligt fordelt på de tre bydele i Nuuk, henholdsvis Nuuk midtby, Nuussuaq og Qinngorput.
Flere former for viden er magt
Til slut kaster artiklen et blik på magtelitens uddannelsesmæssige baggrund (se Figur 3C). Manglende information gør, at vi for denne variabel kun kan udtale os 102 personer. Af de 102 har 81 personer lange eller mellemlange videregående uddannelser, mens 21 personer har korte videregående uddannelser eller er faglærte (f.eks. i form af maskinarbejdere, fiskere og diverse håndværkerfag). De veluddannede er altså i klart overtal, men det værd at bemærke, at Grønlands magtelite har en højere andel af kortere videregående og faglærte (21%) end den danske har (14,9%) (ibid.).
Hovedparten af de lange og mellemlange uddannelser hører indenfor økonomi, forvaltning og jura (51 personer), efterfulgt af mindre grupper med uddannelser indenfor humaniora (14) og naturvidenskab (7). Dertil kommer en gruppe af professionsbachelorer indenfor de pædagogiske og didaktiske fag (9). Halvdelen af magteliten er uddannet indenfor økonomi, forvaltning og jura, og udgør altså langt den største gruppe i en uddannelsesmæssig forstand. En lignende tendens ser man i Danmark, hvor DJØF-segmentet udgør 58,6% af magteliten (ibid.: 90ff).
Set ift. sektorer er uddannelsesmæssige baggrunde indenfor økonomi, forvaltning og jura stærkt repræsenteret i embedsværket (12 ud af 19), i det offentlige erhvervsliv (13 ud af 19) og i det private erhvervsliv (15 ud af 19). Denne gruppe har også primært taget deres uddannelser udenfor Grønlands grænser. I modsætning hertil ser man den politiske sektor, hvor de fleste har korte videregående eller faglærte baggrunde (13 ud af 29) eller har en professionsbachelor i pædagogiske eller didaktiske fag (7 ud af 29). Denne gruppe er samtidigt kendetegnet ved, at størstedelen er uddannet på grønlandske uddannelsesinstitutioner.
Konklusion: Hvad kendetegner den grønlandske magtelite?
Gennem social netværksanalyse af den indsamlede data, bestående af 2052 personer og 456 fora, har vi via k-kreds-algoritmen fundet en gruppe på 123 personer, som udgør Grønlands magtelite, samt de 79 fora, der forbinder dem. Disse personer fordeler sig på i alt seks sektorer: Den politiske sektor (34), embedsværket (22), det private (24) og det offentlige erhvervsliv (21), interesseorganisationer (14) samt repræsentanter fra videnskabens verden (7).
Overordnet set må man konkludere, at magteliten i Grønland på nærmest alle de undersøgte parametre er en mere heterogen gruppe end magteliten i Danmark. Der er større balance mellem kønnene (selvom der forefindes stor kønsmæssig ulighed i særligt den private sektor), gruppens uddannelsesmæssige baggrund er mere varieret, og selvom det primært er i Nuuk at eliten bor, så forefindes der ikke på samme måder områder i byen, hvor magteliten afskærmer sig fra det øvrige samfund.
Alligevel må man samtidigt også bemærke, at magtelitens sociale karakteristika adskiller sig i høj grad fra den grønlandske befolkning i øvrigt. Dette er især tydeligt ift. bopæl og uddannelse: 82,9% af magteliten bor i Nuuk, mens Nuuks befolkning på landsplan udgør 32%[6]. 79% af magteliten har en videregående uddannelse overfor kun 11% af befolkningen[7]. Skellet er nogen mindre ift. køn; hvor den grønlandske befolkning består af 47% kvinder[8], så er det tal for magteliten 38%.
De store skel mellem befolkning og magtelite går altså primært mellem deres uddannelse, og hvor de bor. Den demokratiske bekymring bliver her, at magtelitens interne forbindelser og fælles værdier har det med at fremme en gruppemæssig homogenitet, f.eks. ift. politiske holdninger mv. Dette kan skabe et tunnelsyn og faren bliver, at magtelitens dagsorden bliver en anden, end det omkringliggende samfund, som de sætter kursen for (Ellersgaard et al., 2015, s. 180f). I denne kontekst synes skellet særligt at være kritisk imellem de veluddannede Nuuk-borgere og resten af landet.
Derudover må man også holde sig for øje, at det tredje demokratiske krav om adskilte eliter i en grønlandsk sammenhæng ikke er overholdt. Vores undersøgelse påviser netop, at magtelitens 123 medlemmer mødes på kryds og tværs, herunder især i de 79 vigtigste fora, som kortlægningen har vist. Ydermere kan vi konstatere, at de 123 medlemmer besidder i alt 701 positioner i 201 fora, hvilket vil sige at hver person i gennemsnit besidder 4-5 poster udover det primære hverv, man varetager. Når meget magt koncentreres på forholdsvis få hænder er faren den, at man kan koordinere og tilgodese sine interesser på tværs af de forskellige sektorer, at kammerateri og nepotisme kan trives, og at muligheden for at føre demokratisk kontrol med eliterne svækkes (Etzioni-Halevi, 1993).
Vores ønske er følgelig ikke at gøre os til dommere over, hvorvidt disse kritikpunkter kan rejses ift. situationen i Grønland; men vi kan fastslå, at mulighedsbetingelserne for de demokratiske problemer, som en sammenhængende elite kan skabe, er tilstede.
Litteraturliste
Christiansen, Peter Munk & Togeby, Lise (2004). Grønlands elite. Demokrati og magt i Grønland. Århus: Århus Universitetsforlag.
Ellersgaard, Christoph Houman, Larsen, Anton Grau & Steinitz, Sarah (2019). Personer forgår, magten består – udviklingen i magteliten over fem år. København: Hans Reitzels Forlag.
Etzioni-Halevi, Eva (1993). The Elite Connection, Problems and Potential of Western
Democracy. Cambridge: Polity Press
Grau Larsen, A., & Ellersgaard, C. H. (2018). A Scandinavian Variety of Power Elites? – Key Institutional Orders in the Danish Elite Networks. In O. Korsnes, J. Heilbron, J. Hjellbrekke, F. Bühlmann, & M. Savage (Eds.), New Directions in Elite Studies (pp. 133-149). Abingdon: Routledge. Routledge Advances in Sociology, No. 237
Khan, Shamus Rahman. 2012. “The Sociology of Elites.” Annual Review of Sociology, Annual Review of Sociology, 38: 361-77.
Larsen, Anton Grau & Ellersgaard, Christoph Houman (2017). “Identifying Power Elites—k-Cores in Heterogeneous Affiliation Networks.” Social Networks 50 (July): 55–69.
Larsen, Anton Grau, Ellersgaard, Christoph Houman, og Bernsen Markus (2015). Magteliten. København: Politikens Forlag,
Mills, Charles Wright (1956). The Power Elite. Oxford: Oxford University Press.
Togeby, Lise, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen, and Signild Vallgårda. 2003. Magt Og Demokrati I Danmark. Hovedresultater Fra Magtudredningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Vedel Ankersen, P., & Munk Christiansen, P. (2013). Grønlandisering: Grønlands elite 2000-2009. Politica, 45(2), 195-216. https://doi.org/10.7146/politica.v45i2.69779
Winter, Gorm (Red.) (2004). Demokrati og magt i Grønland. Århus: Århus Universitetsforlag.
[1] En stor tak skal rettes til vores samarbejdspartnere, der qua deres store viden om det grønlandske samfund har bistået med sparring, feedback og konstruktiv kritik: Steven Arnfjord, Jens Heinrich og Transparency International Greenland.
[2] Bemærk: Christiansen og Togeby (2004) beskæftiger sig også med spørgsmålet om nationalitet, hvilket vi dog udelader i denne artikel.
[3] Hvilket blandt andet skyldes, at forskerne har ændret i deres kriterier for størrelsen af de virksomheder, som de medtager i (Ankersen & Christiansen, 2013, s. 201).
[5]https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Naalakkersuisut/DK/Selvstyre/Lov%20om%20Grønlands%20Selvstyre.pdf
[6]http://www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=202001&sc=BE&subthemecode=O1&colcode=
[7]http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__UD__UD40__UD4020/UDXISCPROH.px/table/tableViewLayout1/?rxid=cab6080a-4596-445b-80e1-7556a70f8050
[8]http://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__BE__BE01__BE0120/BEXST1.PX/table/tableViewLayout1/?rxid=BEXST110-03-2020%2010:52:34
BILAG A – Magteliten i Grønland fordelt på sektorer i alfabetisk rækkefølge på baggrund af data indsamlet i 2019. Der er ikke korrigeret for efterfølgende karriereskift.
NB: Dette er IKKE en rangering af magt internt i magteliten
Navn | Titel | Organisation | Sektor | k-værdi |
Bjørn Tegner Bay | Politimester | Grønlands Politi | Embedsværk | 3 |
Christel Lund Bøjler | Forstander | Grønlands Handelsskole | Embedsværk | 4 |
Christine Tønnesen | Afdelingschef | Departement for Uddannelse, kultur og kirke | Embedsværk | 3 |
Hans-Peder Barlach Christensen | Departementschef | Formandens Departement | Embedsværk | 7 |
Helene Broberg Berthelsen | Direktør for Børn og skoler | Sermersoooq kommune | Embedsværk | 3 |
Jacob Isbosethsen | Repræsentationschef | Grønlands Repræsentation i Reyjkavik | Embedsværk | 3 |
Jakob Rohmann Hard | Protokolchef | Departement for Udenrigsanliggender | Embedsværk | 3 |
Jørgen Isak Olsen | Departmentschef | Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug | Embedsværk | 7 |
Jørn Skov Nielsen | Departementschef | Departement for Erhverv, Energi og Forskning | Embedsværk | 8 |
Julie Præst Wilche | Departementschef | Departement for Sociale Anliggender og Justitsområdet | Embedsværk | 4 |
Kirsten Thomassen | Landsdommer | Grønlands Landsret | Embedsværk | 3 |
Klaus Georg Hansen | Afdelingschef | Formandens Departement | Embedsværk | 4 |
Lars Balslev | Afdelingschef | Formandens Departement | Embedsværk | 4 |
Lars Martin Møller-Sørensen | Adm. kommunaldirektør | Sermersooq Kommune | Embedsværk | 8 |
Lone Nukaaraq Møller | Departementschef | Departement for Uddannelse, Kultur og Kirke | Embedsværk | 7 |
Marianne Petersen | Kontorchef | Formandens Departement | Embedsværk | 3 |
Marie Kathrine Fleischer | Vicekommunaldirektør | Sermersooq Kommune | Embedsværk | 3 |
Mette Skarregaard Pedersen | Departementschef | Departement for Natur og Miljø | Embedsværk | 5 |
Mikaela Engell | Rigsombudsmand | Rigsombuddet | Embedsværk | 7 |
Naaja H. Nathanielsen | Direktør | Kriminalforsorgen | Embedsværk | 8 |
Nikolai S. Christensen | Departementschef | Departement for Finanser | Embedsværk | 8 |
Ruth Lindhardt | Departementschef | Departementet for Boliger og Infrastruktur | Embedsværk | 8 |
Anette Lings | Adm. Direktør | Hotel Sisimiut | Privat erhvervsliv | 4 |
Bo Riis Eriksen | – | – | Privat erhvervsliv | 3 |
Christian Michael Keldsen | Direktør | Visiobox | Privat erhvervsliv | 3 |
Claus Bech | Partner, statsautoriseret revision | Deloitte | Privat erhvervsliv | 8 |
Dan Lyngholm Sørensen Budek | Vicedirektør | Hotel Hans Egede | Privat erhvervsliv | 3 |
Dora Agnes Drechsel | Direktør | Kalaallit Forsikring Agentur A/S | Privat erhvervsliv | 7 |
Erik Bjerregaard Jørgensen | Bestyrelsesmedlem | EMJ-Atcon Greenland | Privat erhvervsliv | 4 |
Frans Viggo Heilmann | Direktør | Sigguk Trawl | Privat erhvervsliv | 3 |
Helge Tang | Formand og ejer | Hotel Hans Egede | Privat erhvervsliv | 4 |
Henrik Fenger Jeppesen | Direktør | Rambøll Grønland | Privat erhvervsliv | 4 |
Henrik Leth | Bestyrelsesformand | Polar Seafood | Privat erhvervsliv | 7 |
Henrik Sørensen | Bestyrelsesmedlem | Grønlands Erhverv | Privat erhvervsliv | 4 |
Jens Kristian Friis-Salling | Direktør | Polar Seafood | Privat erhvervsliv | 3 |
Jens Meinert Dehn Paulsen | Direktør | Arctic Law Greenland | Privat erhvervsliv | 4 |
Jes Nicolaj Sørensen | Direktør | EMJ-Atcon Greenland | Privat erhvervsliv | 3 |
Karsten Lyberth-Klausen | Sekretariatschef | Grønlands Erhverv | Privat erhvervsliv | 4 |
Michael Binzer | Næstformand | Polar Seafood | Privat erhvervsliv | 3 |
Miki Jonas Brøns | Bestyrelsesmedlem | Polar Seafood | Privat erhvervsliv | 3 |
Per Steen Larsen | Direktør | Pisiffik | Privat erhvervsliv | 3 |
Peter Beck | Kommiteret | Selvstændig | Privat erhvervsliv | 8 |
Peter Schriver | Direktør og partner | Nuna Advokater | Privat erhvervsliv | 8 |
Preben Kold Larsen | Adm. Direktør | Permagreen | Privat erhvervsliv | 4 |
Søren Brandt | Direktør | Qajak Trawl | Privat erhvervsliv | 3 |
Thomas Tyt Mogensen | Erhvervsdirektør | Bank Nordik | Privat erhvervsliv | 8 |
Aaja Chemnitz Arnatsiaq Larsen | MF | IA | Politik | 7 |
Anders Olsen | Inatsisartut | Siumut | Politik | 4 |
Ane Hansen | Borgmester | IA | Politik | 4 |
Ane Lone Bagger | Nalaakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender | Siumut | Politik | 4 |
Aqqaluaq B. Egede | Inatsisartut | IA | Politik | 4 |
Charlotte Kristine Johanne Henriethe Ludvigsen | Borgmester | IA | Politik | 4 |
Doris J. Jensen | Inatsisartut | Siumut | Politik | 4 |
Erik Jensen | Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked | Siumut | Politik | 4 |
Harald Bianco | 2. viceborgmester | Sermersooq Kommune | Politik | 3 |
Hermann Leif Josef David Berthelsen | Inatsisartut | Siumut | Politik | 3 |
Ineqi Kielsen | 2. Næstformand | Siumut | Politik | 3 |
Inge Olsvig Brandt | Udvalgsformand | IA | Politik | 4 |
Jens Immanuelsen | Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug | Siumut | Politik | 4 |
Jess Svane | Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked | Siumut | Politik | 4 |
Justus William Asser Hansen | Inatsisartut | Demokraterne | Politik | 4 |
Karl Frederik Danielsen | Naalakersuisoq for Bolig og Infrastruktur | Siumut | Politik | 8 |
Karl-Kristian Kruse | Inatsisartut | Siumut | Politik | 4 |
Karo Thomsen Fleischer | Specialkonsulent | NA | Politik | 3 |
Kiista P. Isaksen | Borgmester | Siumut | Politik | 4 |
Kim Kielsen | Formand for Naalakkersuisut | Siumut | Politik | 8 |
Malene Vahl Rasmussen | Inatsisartut | Demokraterne | Politik | 4 |
Martha Abelsen | Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet | Siumut | Politik | 7 |
Michael Rosing | Sermersooq kommune | Samarbejdspartiet | Politik | 4 |
Mimi Karlsen | Inatsisartut | IA | Politik | 4 |
Múte Bourup Egede | Formand | IA | Politik | 8 |
Nivi Olsen | Inatsisartut | Demokraterne | Politik | 4 |
Palle Jerimiassen | Borgmester | Siumut | Politik | 3 |
Pele Broberg | Inatsisartut | Parti Naleraq | Politik | 4 |
Peter Olsen | Inatsisartut | IA | Politik | 8 |
Sofia Geisler | Inatsisartut | IA | Politik | 4 |
Steen Lynge | Inatsisartut | Demokraterne | Politik | 4 |
Stine Egede Nørbæk | Inatsisartut | IA | Politik | 4 |
Vittus Qujaukitsoq | Naalakkersuisoq, Departement for Finanser | Nunatta Qitornai | Politik | 8 |
Vivian Motzfeldt | Formand for Inatsisartut | Siumut | Politik | 4 |
Anders Møller Christensen | Konsulent | Nationalbanken | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Anita Hoffer | Stabschef | INI A/S | Offentligt erhvervsliv | 3 |
Henrik Rafn | INI A/S | Adm. Direktør | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Inga Dora Gudmundsdottir Markussen | Kommunikationsdirektør | Royal Greenland | Offentligt erhvervsliv | 3 |
Jacob Nitter Sørensen | Adm. Direktør | Air Greenland | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Jan Harald Lynge-Pedersen | CFO | KNI | Offentligt erhvervsliv | 6 |
Jens K. Lyberth | Director of Corporate Relations & HR | Royal Greenland | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Julia Pars | Direktør | Visit Greenland | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Karsten Mathias Høy | Adm. Direktør | Greenland Holding A/S | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Lene Kristine Berthelsen Broberg Winberg | Bestyrelsesmedlem | Royal Greenland | Offentligt erhvervsliv | 6 |
Line Frederiksen | Tele-Post | CFO | Offentligt erhvervsliv | 3 |
Mads-Daniel Skifte | Souschef | Visit Greenland | Offentligt erhvervsliv | 3 |
Maliina Abelsen | CCO | Air Greenland | Offentligt erhvervsliv | 4 |
Malik Peter Hegelund Olsen | Salgschef | Royal Greenland | Offentligt erhvervsliv | 6 |
Martin Birkmose Kviesgaard | Bankdirektør | Grønlandsbanken | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Michael Pedersen | Direktør | NUKISSIORFIIT | Offentligt erhvervsliv | 7 |
Mikael Thinghuus | Adm. Direktør | Royal Greenland | Offentligt erhvervsliv | 7 |
Mogens Errebo Jensen | Air Greenland | CFO | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Peter Grønvold Samuelsen | KNI A/S | Direktør | Offentligt erhvervsliv | 7 |
Søren Bjerregaard | Chef for værdipapir og betalingsstatistik | Nationalbanken | Offentligt erhvervsliv | 8 |
Tina Birtha Lynge Schmidt | Bestyrelsesformand | Nuup Bussii | Offentligt erhvervsliv | 6 |
Brian Buus Pedersen | Direktør | Grønlands Erhverv | NGO | 8 |
Christian Schultz-Lorentzen | Chefredaktør og adm. direktør | Sermitsiaq.ag | NGO | 3 |
Dina Olsen | Formand | Atorfillit Kattuffiat | NGO | 3 |
Emil Skjervedal | Direktør | Sermersooq Erhvervsråd | NGO | 4 |
Henrik Sandgreen | Formand | KNAPK | NGO | 5 |
Jess Gustav Rasmus Berthelsen | Formand | SIK | NGO | 4 |
Kirsten Ørgaard | Direktør | Mælkebøttecentret | NGO | 4 |
Ludvig Larsen | Næstformand | SIK | NGO | 3 |
Peter Kornelius Pavia Josef Therkildsen | Bestyrelsesmedlem | SIK | NGO | 3 |
Sara Olsvig | Direktør | Unicef | NGO | 3 |
Sofie Svendsen | Bestyrelsesmedlem | SIK | NGO | 3 |
Søren Schock Petersen | Direktør | SISA | NGO | 3 |
Susanne Maj-Britt Christensen | Direktør | Brugseni | NGO | 7 |
Ulla Debora Lynge | Sekretariatschef | CSR Greenland | NGO | 8 |
Anders Blaabjerg | Statistikchef | Grønlands Statistik | Forskning | 8 |
Claire Armstrong | Professor | University of Tromsø | Forskning | 8 |
Gitte Adler Reimer | Rektor | Ilisimatusarfik | Forskning | 8 |
Helle Siegstad | Afdelingschef | Grønlands Naturinstitut | Forskning | 3 |
Klaus Nygaard | Direktør | Grønlands Naturinstitut | Forskning | 3 |
Mariia Simonsen | Professionsfaglærer | Ilisimatusarfik | Forskning | 3 |
Najaaraq Christiansen | Chefkonsulent | Grønlands statistik | Forskning | 8 |
Torben Magnus Andersen | Professor | Århus Universitet | Forskning | 8 |
BILAG B – De 79 mest centrale fora, der binder magteliten sammen i alfabetisk rækkefølge
Navn | Sektor | k-værdi |
Abortankenævnet | Selvstyret | 4 |
Air Greenland (ledelse) | Offentligt Erhvervsliv | 3 |
Air Greenland A/S | Offentligt Erhvervsliv | 3 |
AIR GREENLAND ATO A/S | Offentligt Erhvervsliv | 3 |
Alkohol- og Narkotikarådet | Selvstyret | 3 |
Arbejdsmiljørådet i Grønland | Selvstyret | 3 |
Bestyrelsesseminar Ilulissat (januar 2020) | Selvstyret | 8 |
Campus Kujalleq | Selvstyret | 4 |
Capital Estate Development ApS | Privat Erhvervsliv | 3 |
CSR Greenland | NGO | 7 |
Demokraterne Folketingsgruppe | Politik | 4 |
Demokraterne, hovedbestyrelse | Politik | 3 |
DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND SERMITSIAQ.AG | NGO | 3 |
Den Politiske Koordinationsgruppe | Politik | 4 |
Departement for Sociale Anliggender og Justitsområdet | Selvstyret | 3 |
Departement for Uddannelse, Kultur og Kirke | Selvstyret | 3 |
Departement for Udenrigsanliggender | Selvstyret | 3 |
Departementet for Finanser | Selvstyret | 3 |
Ejendomsselskabet Organisationernes Hus P/S | NGO | 3 |
EJENDOMSSELSKABET SERMERSOOQ ApS | Privat Erhvervsliv | 4 |
EMJ-ATCON GREENLAND A/S | Privat Erhvervsliv | 3 |
Fiskerikommissionen | Selvstyret | 4 |
Fiskerirådet | Selvstyret | 3 |
FN forsamling Grønland | Politik | 4 |
Følgegruppe for mindre bosteder | Selvstyret | 3 |
Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat | Privat Erhvervsliv | 6 |
FONDEN SERMERSOOQ ERHVERVSRÅD | NGO | 4 |
Formandens Departement | Selvstyret | 4 |
Fredensborgkoncert 291019, rigsfællesskabet | Selvstyret | 7 |
Future Greenland 2019 | NGO | 8 |
GE BRANCHEUDVALG FOR FISKERI OG EKSPORTERHVERV | NGO | 3 |
GE BRANCHEUDVALG FOR HOTEL, RESTAURATION & TURISME | NGO | 4 |
GE BRANCHEUDVALG FOR Liberale Erhverv | NGO | 3 |
GE NUUK | NGO | 3 |
Grønland ministre og departementchefer | Selvstyret | 7 |
Grønlands Erhverv (hovedbestyrelse) | NGO | 4 |
Grønlands Naturinstitut (bestyrelse) | Academia | 5 |
Grønlands Råd for Menneskerettigheder | NGO | 3 |
GRØNLANDS REJSEBUREAU A/S | Offentligt Erhvervsliv | 3 |
IA Folketingsgruppe | Politik | 4 |
IA hovedbestyrelse | Politik | 4 |
ICC Greenland delegation | NGO | 3 |
Ilisimatusarfik | Academia | 3 |
Inatsisartut (Formandskab og ledende medarbejdere) | Selvstyret | 4 |
INI A/S (direktion og bestyrelse) | Offentligt Erhvervsliv | 3 |
Justitsministeriet (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd – Medlemmer) | Selvstyret | 3 |
Justitsministeriet (Rådet for Grønlands Retsvæsen – Medlemmer) | Selvstyret | 3 |
Komplementar Ejendomsselskabet Organisationernes Hus IVS | NGO | 3 |
Mælkebøttecentret | NGO | 4 |
Naalakkersuisut | Politik | 4 |
Niuernermik Ilinniarfik | Selvstyret | 4 |
Nordisk Råd grønland | Politik | 3 |
NunaFonden | NGO | 3 |
Nuup Bussii A/S | Offentligt Erhvervsliv | 3 |
Økonomisk Råd Seminar 2018-19, Grønland | Selvstyret | 8 |
Økonomisk Råd, Grønland | Selvstyret | 8 |
PISIFFIK A/S | Privat Erhvervsliv | 3 |
Polar Seafood Denmark A/S | Privat Erhvervsliv | 3 |
Pressenævnet Grønland | Selvstyret | 3 |
QAJAQ TRAWL A/S | Privat Erhvervsliv | 3 |
Rotary Nuuk | NGO | 3 |
Royal Greenland | Offentligt Erhvervsliv | 6 |
Sermersooq Kommune (borgmestre og direktion) | Politik | 3 |
Sermersooq Kommune IA, D og S | Politik | 4 |
Sermersooq Kommune Udvalgsformænd | Politik | 4 |
SIGGUK A/S | Privat Erhvervsliv | 3 |
SIK Hovedbestyrelse | NGO | 3 |
SIK Oplysnings- og Uddannelsesfonden | NGO | 3 |
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S | Selvstyret | 3 |
SISA | NGO | 3 |
Siumut folketingsgruppe | Politik | 4 |
Siumut ledelse | Politik | 3 |
Skatterådet, Grønland | Selvstyret | 3 |
Transparency International Greenland | NGO | 3 |
Valgbarhedsnævnet (Grønland) | Selvstyret | 4 |
Vejledningsrådet, Grønland | Selvstyret | 3 |
Vestnordisk Råd | Politik | 4 |
Visit Greenland (bestyrelse og ledelse) | Offentligt Erhvervsliv | 4 |
VL gruppe 72 – Nuuk | Privat Erhvervsliv | 8 |
Alle 456 fora fra dataindsamlingen
Dataindsamling fra 2019 af råd, nævn, direktioner, bestyrelser, udvalg, kommissioner, særlige begivenheder mm. fra erhvervslivet (offenligt og privat), Selvstyret, kommunerne og civilsamfundet.
AASIAAT OLIE ApS |
Abortankenævnet (Grønland) |
ADSERBALLE & KNUDSEN GREENLAND A/S |
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm I/S |
AGERSKOV Consulting ApS |
Air Greenland (ledelse) |
Air Greenland A/S |
AIR GREENLAND ATO A/S |
Akademikernes Sammenslutning i Grønland (IK/ASG) |
AKIA SISIMIUT A/S |
Akornanni ApS |
Alkohol- og Narkotikarådet |
AMSTRUP STAUB HOLDING A/S |
Amto ApS |
AN Udlejning ApS |
ANGUNNGUAQ A/S |
AQQAALAA ApS |
ARBEJDSLEDER FORENING SSK |
Arbejdsmiljørådet i Grønland |
ARCTIC BOAT CHARTER A/S |
Arctic Business Network |
Arctic Contractors ApS |
Arctic Education Network |
Arctic Fish Greenland A/S |
Arctic Group A/S |
ARCTIC IMPORT A/S |
ARCTIC IMPORT HOLDING ApS |
ARCTIC IMPORT NORDHAVNEN A/S |
ARCTIC PRIME COASTAL ApS |
ARCTIC PRIME FISHERIES ApS |
ARCTIC PRIME PRODUCTION A/S |
Arctic Raven Pelagic A/S |
Arctic Star ApS |
Arctic Trust Group ApS |
Arctic Umiaq Line (ledelse og bestyrelse) |
ARCTIC WONDERLAND TOURS LTD. A/S |
ARSSARNERIT A/S |
ARSUK FOOD ApS |
Atassut daglig ledelse |
Atassut Folketingsgruppe |
Atorfillit Kattuffiat (AK) |
Attavik A/S |
Attu Fish ApS |
AUTO & MARINE SERVICE CENTER A/S |
AUTONORD INVEST ApS |
Avalak |
AVANNAA FISHERIES ApS |
AVANNAA SEAFOOD ApS |
Avannaata Kommunia (direktion og borgmestre) |
Avannaata Kommunia (Siumut gruppe) |
Avannaata Kommunia Udvalgsformænd |
B.J. ENTREPRISE A/S |
BankNordik Grønland |
Bedre Børneliv Grønland |
Bestyrelsesseminar Ilulissat |
BETONCENTRALEN AF 15/7-1976 ApS |
BLACK ANGEL MINING A/S |
Boligklageklagenævnet |
BRDR. SIEGSTAD ApS |
BRØNDUM GRØNLAND A/S |
Campus Kujalleq |
Campus Kujalleq (ledelse) |
Capital Estate Development ApS |
CHEVRON EAST GREENLAND EXPLORATION A/S |
Comby A/S |
CSR Greenland |
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS (Bestyrelse) |
Demokraterne Folketingsgruppe |
Demokraterne, hovedbestyrelse |
DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND SERMITSIAQ.AG |
Den Grønlandske Fond (Bestyrelse) |
Den Politiske Koordinationsgruppe |
DEN SELVEJENDE INSTITUTION KATUAQ |
Departement for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarkedet |
Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug |
Departement for Natur og Miljø |
Departement for Råstoffer |
Departement for Sociale Anliggender og Justitsområdet |
Departement for Sundhed |
Departement for Uddannelse, Kultur og Kirke |
Departement for Udenrigsanliggender |
Departementet for Boliger og Infrastruktur |
Departementet for Finanser |
DET GRØNLANDSKE HUS I AALBORG |
Det Grønlandske Hus i Århus |
Det Grønlandske Hus i København, Kalaallit Illuutaat (Bestyrelse) |
Det Grønlandske Hus i Odense |
Det Grønlandske Landbrugsråd |
Det Grønlandske Selskab (Aktivitetsudvalget) |
Det Grønlandske Selskab (Bestyrelse) |
Det Grønlandske Selskab (Litterær udvalg) |
Det Sociale Ankenævn |
Disko Line A/S (direktion + bestyrelse) |
Dommerrådet Grønland |
Dommerudnævnelsesrådet for Grønland |
Efterskolen Villads Villadsen |
EJENDOMSAKTIESELSKABET ILLUUT |
EJENDOMSANPARTSSELSKABET AF 1. DECEMBER 1981, NUUK |
EJENDOMSSELSKABET “POSTHUSET” A/S |
Ejendomsselskabet af 01.01.2017 Nuuk ApS |
EJENDOMSSELSKABET HJ-TEK ApS |
EJENDOMSSELSKABET ISSORTARFIK ApS |
Ejendomsselskabet Organisationernes Hus P/S |
EJENDOMSSELSKABET SERMERSOOQ ApS |
EJENDOMSSELSKABET SISIMIUT UNGDOMSHUS ApS |
EJENDOMSSELSKABET SULIFFIK A/S |
Ekspropriationskommissionen |
EMJ-ATCON GREENLAND A/S |
EMJ-Atcon Sulisa ApS |
ENTREPRENØR & MINØRFIRMA LARSEN & CO. A/S |
ENTREPRENØRSELSKABET EGEDESMINDE A/S |
EPI |
Ernærings- og Motionsrådet |
ERNERIIT ApS |
ESANI A/S |
EY GRØNLAND GODKENDT REVISIONSANPARTSSELSKAB |
Fangstrådet |
Fiskerikommissionen |
Fiskerirådet |
FLYTTEFIRMA J.A. JØRGENSEN ApS |
FN forsamling Grønland |
Følgegruppe for mindre bosteder |
Folkekirken i Grønland |
FONDEN DEN NORDATLANTISKE BRYGGE (Bestyrelsen) |
FONDEN DEN NORDATLANTISKE BRYGGE (Repræsentantskab) |
FONDEN DESTINATION EAST GREENLAND |
Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat |
FONDEN GRØNLANDS INGENIØRKOLLEGIUM I SISIMIUT |
FONDEN JUULLIP NIPITITTAGAA (DEN GRØNLANDSKE JULEMÆRKEFOND) |
FONDEN NUUMMI ILLORSUIT TIMERSORTARFIIT – GODTHÅB-HALLERNE |
FONDEN SERMERSOOQ ERHVERVSRÅD |
FONDEN SISORARFIIT |
FONDEN TASERALIK SISIMIUT |
Forbrugerklagenævnet Grønland |
Foreningen for blinde og svagsynede i Grønland |
Foreningen for uddannede socialrådgivere i Grønland |
Foreningen Grønlandske Børn (bestyrelse) |
Forfatningskommissionen |
Formandens Departement |
Førtidspensionsklagenævnet |
FRANS PETER ApS |
Fredensborgkoncert 291019, rigsfællesskabet |
FREDERIKSHÅB BETONCENTRAL ApS |
Future Greenland 2019 |
G.O. AF 01.10.2006 ApS |
GAIA FISH A/S |
GE NARSAQ |
GE QEQERTARSUAQ |
GE AASIAAT |
GE BRANCHEUDVALG FOR BYGNINGSHÅNDVÆRKERE |
GE BRANCHEUDVALG FOR EL & VVS |
GE BRANCHEUDVALG FOR FISKERI OG EKSPORTERHVERV |
GE BRANCHEUDVALG FOR HOTEL, RESTAURATION & TURISME |
GE BRANCHEUDVALG FOR IT, KOMMUNIKATION OG MEDIE |
GE BRANCHEUDVALG FOR Liberale Erhverv |
GE BRANCHEUDVALG FOR SERVICE OG TRANSPORT |
GE BRANCHEUDVALG FOR TEKNISKE RÅDGIVERE |
GE Brancheudvalget for Detailhandel |
GE Brancheudvalget for Råstof |
GE ILULISSAT |
GE MANIITSOQ |
GE NANORTALIK |
GE NUUK |
GE Qaqortoq |
GE QASIGIANGUIT |
GE sekretariat |
GE Sisimiut |
GE UUMMANNAQ |
GeoLAB Greenland Aps |
GODTHÅB TRANSPORTSERVICE A/S |
Great Greenland A/S (direktion og bestyrelse) |
Greenland Cruise Services A/S |
GREENLAND GROUND CONSTRUCTION A/S |
GREENLAND HOLDING A/S |
GREENLAND ICE CAP PRODUCTIONS A/S |
GREENLAND INVEST ApS |
Greenland Oil Spill Response (ledelse og bestyrelse) |
GREENLAND PETROLEUM A/S |
Greenland Ruby A/S |
Greenland Ruby DK ApS |
Greenland Sagalands A/S |
GREENLAND SCALLOPS & SEAFOOD ApS |
GREENLAND TELEVISION ApS |
Greenland Venture A/S |
Greenland Water Bank ApS |
Greenlandcopter A/S |
Grønland ministre og departementchefer |
Grønlands Børneråd |
Grønlands Erhverv (hovedbestyrelse) |
Grønlands Forfatterforening (Kalaallit Atuakkiortut) |
Grønlands Forskningsråd |
Grønlands Idrætsforbund |
GRØNLANDS KUNSTNERSAMMENSLUTNING (KIMIK) |
Grønlands Lægeforening |
Grønlands Ligestillingsråd |
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv |
Grønlands Nationalteater |
Grønlands Naturinstitut – Rådgivende forskningsudvalg |
Grønlands Naturinstitut (bestyrelse) |
Grønlands Naturinstitut (ledelse) |
Grønlands Politi |
Grønlands Råd for Menneskerettigheder |
GRØNLANDS REJSEBUREAU A/S |
GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER |
GRØNLANDS SKIBS- OG ENTREPRENØRVÆRKSTED ApS |
Grønlands Sprognævn |
Grønlands Statistik |
Grønlands Stednavnenævn |
Grønlands Sygeplejerskeorganisation (Peqqissaasut Kattuffiat) |
Grønlandsbanken (bestyrelse) |
Grønlandsbanken (ledelse) |
GrønlandsBanken Nomineringsudvalg |
Grønlandsbankens Vederlagsudvalg |
Grønlandske Advokater |
GTG Invest ApS |
Guide to Greenland ApS |
H.P. Entreprenørmaskiner Grønland A/S |
HALIBUT GREENLAND AAPPILATTOQ ApS |
HALIBUT GREENLAND ApS |
HC EJENDOMME, NUUK A/S |
HECA NUUK A/S |
HELENE OG SVEND JUNGES FOND TIL VELGØRENDE FORMÅL |
HJ-TEK A/S |
Hotel Arctic A/S (ledelse og bestyrelse) |
Hotel Hans Egede A/S |
Hotel Hvide Falk Aps |
HOTEL ICEFIORD A/S, ILULISSAT |
HOTEL SISIMIUT ApS |
Hudson Greenland A/S |
IA Folketingsgruppe |
IA hovedbestyrelse |
ICC Greenland delegation |
ICC Greenland Executive Board |
Ice Trawl Greenland A/S |
ICEBERG SEAFOOD A/S |
Ilisimatusarfik |
Ilisimatusarfik (Akademisk Råd) |
ILLIT FORSIKRINGIT AGENTUR A/S |
Illuut A/S |
Ilu Invest ApS |
ILULIAQ SEAFOOD A/S |
IMAK bestyrelse |
IMARTUNEQ TRAWL A/S |
IMMANUELFONDEN |
Immiaq ApS |
Inatsisartut (Formandskab og ledende medarbejdere) |
INI A/S (direktion og bestyrelse) |
INIBYG ApS |
Innovation South Greenland A/S |
INOOQAT Forældreforening for udviklingshæmmede i Grønland |
INU:IT A/S |
INU:IT BOLIG A/S |
INUGHUIT SEAFOOD A/S |
Inuitrecruitment aps |
Inuk Hostels Aps |
Inuplan A/S |
INVESTERINGSSELSKABET AF 7. JUNI 1986 A/S |
Ironbark A/S |
IS 2011 ApS |
IS 2016 ApS |
ISBLINK A/S |
ISERIT A/S |
ISFELL SISIMIUT A/S |
Ivalo & Minik Fonden |
JKE INVEST A/S |
Justitsministeriet (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd – Medlemmer) |
Justitsministeriet (Rådet for Grønlands Retsvæsen – Medlemmer) |
Kaffivik ApS |
KALAALLIT AIRPORTS HOLDING A/S |
KALAALLIT AIRPORTS INTERNATIONAL A/S |
KALAALLIT FORSIKRING AGENTUR A/S |
Kalaallit Nunaata Radioa (bestyrelse) |
Kalaallit Nunaata Radioa (ledelse) |
Kalaallit Røde Korsiat |
KILLIAT ApS |
Kimik IT A/S |
KJ GREENLAND A/S |
KNAPK |
KNI |
KNI Ejendomme A/S |
KNQK |
KNUD PEDERSEN JAKOBSHAVN A/S |
Kommune Kujalleq (borgmestre og direktion) |
Kommune Kujalleq (Siumutgruppe) |
Kommune Kujalleq Erhvervsråd |
Kommune Qeqertalik direktion |
Kommune Qeqertalik IA kommunalbestyrelse |
Kommune Qeqertalik Siumut kommunalbestyrelse |
Kommune Qeqertalik Udvalgsformænd |
Kommunernes Tilsynsråd |
Komplementar Ejendomsselskabet Organisationernes Hus IVS |
Konkurrencenævnet |
KONPAP GRØNLAND ApS |
Kræftens Bekæmpelse Grønland |
Kriminalforsorgen i Grønland |
KTI (Bestyrelse) |
KTI (Ledelse) |
Kujallermi Illuutit A/S |
Kulturarvsrådet, Grønland |
Landsforeningen Autisme – Kalaallit Nunaat |
LENNERT OG SØNNER ApS |
LET-IT-SNOW ApS |
Levnedsmiddelskolen Inuili |
Lions Club Nuuk |
LNS GREENLAND A/S |
Mælkebøttecentret |
MANIITSOQ FISH ApS |
Maniitsoq Fisheries ApS |
Maniitsoq Seafood ApS |
MASANTI A/S |
MB INVEST ANNO 2006 A/S |
Medlemmerne af Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse |
MI 6 ApS |
Mittarfeqarfiit (direktion) |
Museumsnævnet, Grønland |
Naalakkersuisut |
NAFWA S.M.B.A. |
Nalunaq A/S |
Nanoq Power ApS |
Nanoq Seafood A/S |
Nanu Travel ApS |
NAPA |
NARSAQ SEAFOOD ApS |
Natur- og Miljøbeskyttelsesklageudvalgene |
NEQI A/S |
Niuernermik Ilinniarfik |
NORDBO A/S |
Nordisk Råd grønland |
NUKA GREENLAND A/S |
NUKAKA |
NUKARTAA ApS |
Nukissiorfiit (direktion) |
Nukki Trawl A/S |
NunaFonden |
Nunaoil A/S (direktion og bestyrelse) |
Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat |
Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat |
Nunatta Qitornai folketingsgruppe |
NUREPA ApS |
Nuuk Ejendomme ApS |
NUUK GOLFBANE ApS |
NUUK IMEQ A/S |
Nuuk Internationale Friskole |
NUUK KØBMANDSHANDEL A/S |
NUUK MARINE CENTER ApS |
Nuuk Taxi A/S |
NUUK TRANSPORT A/S |
NUUK VÆRFT A/S |
Nuuk Viking Service ApS |
NUUKs Auto A/S |
Nuup Bussii A/S |
Økonomi- og personalestyrelsen |
Økonomisk Råd Seminar 2018-19, Grønland |
Økonomisk Råd, Grønland |
ORBICON ARCTIC A/S |
ORSIIVIK ApS |
PAARSISOQ A/S |
Partii Naleraq bestyrelse |
Partii Naleraq Folketingsgruppe |
Pelagic Greenland A/S |
Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit |
Peqqissaanermik Ilinniarfik |
PETER PARS A/S |
Pikialasorsuaq Commission |
PIKKORI SPORT A/S |
PILU SPORT A/S |
PISIFFIK A/S |
PITSAASUT ApS |
POLAR EL A/S |
POLAR ENTREPRISE A/S |
POLAR PELAGIC A/S |
POLAR RAAJAT A/S |
Polar Seafood Denmark A/S |
Polar Seafood Upernavik ApS |
Polar Wine ApS |
POLARBO ApS |
Pressenævnet Grønland |
PV Green ApS |
QAAMASOQ ApS |
QAJAQ TRAWL A/S |
QALERALIK A/S |
QALUT VÓNIN A/S |
Qaqortoq Fish ApS |
Qeqqata Kommunia (borgmeste og direktion) |
Qeqqata Kommunia Siumutgruppe |
Qeqqata Kommunia Udvalgsformænd |
QILANNGAQ ApS |
Qorsukasik ApS |
Qulusuk Seafood ApS |
RAMBØLL GRØNLAND A/S |
Reply ApS |
RODEBAY FISH ApS |
Rotary Nuuk |
Royal Arctic Line |
Royal Greenland |
Samarbejdspartiet, hovedbestyrelsen |
Sannerut ApS |
SBS CONSULT A/S |
Sermeq Aps |
Sermeq Helicopters A/S |
SERMERSOOQ AUTO OG MARINE SERVICE A/S |
Sermersooq Kommune (borgmestre og direktion) |
Sermersooq Kommune IA, D og S |
Sermersooq Kommune Udvalgsformænd |
SERMERSOOQ SEAFOOD ApS |
SERMERSOOQ SEAFOOD DENMARK ApS |
SERMILIK ApS |
SIGGUK A/S |
SIK Feriefond |
SIK Hovedbestyrelse |
SIK Oplysnings- og Uddannelsesfonden |
SIK Ungdom |
SIKUAQ TRAWL A/S |
SIKUKI NUUK HARBOUR A/S (ledelse og bestyrelse) |
Sikumiut ApS |
SILA – Greenlandic Stage Artists Association |
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S |
SISA |
SISAK TEKNIK A/S |
SISIMIUT AUTO SERVICE A/S |
Sisimiut Fish A/S |
SISIMIUT TAXA ApS |
Siumut folketingsgruppe |
Siumut ledelse |
Skatterådet, Grønland |
Skattestyrelsen Grønland |
SKIBSTØMRER ApS |
Socialpædagogisk Seminarium |
SPAR VEST GRØNLAND A/S |
SPS – Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut – De Samvirkende Fåreholderforeninger |
STARK KALAALLIT NUNAAT A/S |
STUDENTERORGANISATIONEN ILI ILI |
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse |
Sygepleje Etisk Råd i Grønland |
TANBREEZ MINING GREENLAND A/S |
TANKEERAQ ApS |
TEGNESTUEN NUUK A/S |
Telepost A/S (Bestyrelse og direktion) |
The Element ApS |
Timersoqatigiit Assammik Arsaattartut Kattuffiat |
TNT NUUK A/S |
Transparency International Greenland |
UILOQ TRAWL A/S (direktion + bestyrelse) |
USISAAT ApS |
UUMMANNAQ SEAFOOD A/S |
Valgbarhedsnævnet (Grønland) |
Valgnævnet (grønland) |
Vejledningsrådet, Grønland |
Vestnordisk Råd |
VisioBox ApS |
Visit Greenland (bestyrelse og ledelse) |
VL gruppe 72 – Nuuk |
Voldsoffererstatningsnævnet |
VVS FIRMAET A/S |
XPLORATION SERVICES GREENLAND A/S |
YAMA-TEK A/S |