Bestemte organisationer står meget stærkt i magteliten. Gennem et nyt analytisk greb, hvor vi ser på forbindelserne mellem organisationer i stedet for enkeltpersoner, bliver det tydeligt, at magteliten gennem de seneste 12 år domineres af en lille gruppe centrale organisationer. Det er bl.a. Dansk Industri, Dansk Metal, A. P. Møller Mærsk, Novo Nordisk, men også centrale politiske partier som Socialdemokratiet og Venstre.

Magtelitens sammensætning af interesser ligner overvejende sig selv. De 401 personer, der udgør magteliten i 2024, repræsenterer stadig de store virksomhedernes økonomiske interesser, idet 37 % er repræsentanter fra det store erhvervsliv og 17 % fra erhvervsorganisationer. Også fagbevægelsen (14 %), politikerne (12 %), embedsværket (12 %) og forskning og uddannelse (8 %) er stadig afgørende dele af magteliten. Selvom næsten to tredjedele af personerne er skiftet ud, siden vi sidste gang kortlagde magteliten i 2017, så er næsten 95 % af personerne i 2024-magteliten knyttet til en organisation, der var med i 2017.

Magteliten er i stigende grad blevet professionaliseret. Der er kommet flere, hvis uddannelse og karriere bygger på at navigere mellem politik, embedsværk, organisationer og erhvervsliv, og som lever af at påvirke og formulere politik. Der er tre tydelige tegn på denne professionalisering:

• For det første er der sket en forskydning i, hvem der repræsenterer erhvervslivet i magteliten. Andelen af erhvervsledere er faldet (fra 43 % i 2017 til 37 % i 2024), mens ledere fra erhvervsorganisationer er steget (fra 11 % til 17 %).
  
• For det andet har flere af de personer, som repræsenterer en virksomhed eller erhvervsorganisation i magteliten, en fortid i politik og statsadministration. De bevæger sig ubesværet mellem ministerkontorer, interesseorganisationer og erhvervsliv.
  
• For det tredje er der sket et skift i uddannelsesfordelingen i magteliten bredt set: Statskundskab har overhalet økonomi som den mest udbredte uddannelse (18 % mod 17 %).

Selvom en række centrale organisationer dominerer magteliten år efter år, sker der også forskydninger. Siden sidste kortlægning er der kommet et større fokus på forsyning, energi og infrastruktur. Den krigsbevidsthed, som breder sig i samfundet, har forplantet sig i magtelitens netværk. Også klimaspørgsmålet har fået fat. I magteliten handler grøn omstilling især om eksport, investering og grøn trepart. Mens de organiserede erhvervsinteresser træder tydeligere frem i netværket, går det tilbage i antallet af repræsentanter for de mindre banker og for ledere af de mere erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner.

Der er kommet flere kvinder i magteliten. Selvom magteliten stadig overvejende består af midaldrende, hvide mænd med DJØF-uddannelser, bosat i de dyreste områder nord for København, så er gruppen blevet mere åben, når det kommer til køn. Siden 2012 er andelen af kvinder vokset fra 19 % til 31 %, altså 12 procentpoint på 12 år.