Magtens Atlas

Magt, magtkoncentration og fordeling af magtressourcer er vigtige ting at diskutere i et demokrati. Med et klart blik for, hvordan magten er organiseret i Danmark, er det nemmere at diskutere, hvilke interesser og aktører, der sidder på afgørende beslutninger i samfundet, i hvor høj grad de afspejler befolkningens interesser og om magtfordelingen burde se ud på en anden måde.

“Magtens atlas” er en kortlægning af den organiserede magt i Danmark, der viser, hvordan organisationer, virksomheder, foreninger, statslige råd, udvalg og hele samfundet er bundet sammen af netværk. 

Formålet med “Magtens atlas” er at skabe et overblik over, hvordan vores samfund reelt hænger sammen gennem netværksforbindelser og at tillade læseren at gå på opdagelse i det danske magtnetværk. Atlasset over magten ønsker at skabe et overblik over magtens veje, så vi borgere har bedre mulighed for at sikre, at vores stemmer bliver hørt.

Magtens Atlas er som det ligger i ordet, et atlas med kort over magtens veje i Danmark. Som læser man bladrer rundt i kort for hver enkel sektor i Danmark: Erhvervslivet, fagbevægelsen, uddannelsessektoren, civilsamfundet, mv. Kortene viser, at der er hovedveje, centrale knudepunkter og perifere blindgyder i det danske magtnetværk. Ligesom i et geografisk atlas er de enkelte kort ledsaget med kurver og tabeller over, hvor godt enkelte organisationer og personer forbinder sig i magtens netværk.

Magtens Atlas er skrevet af Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard og Sarah Steinitz og kan rekvireres her.

fem_cover_tangerine_02_page_1

Hvorfor?

Hver dag mødes erhvervslivets direktører, professorer, fagbevægelsesbosser, toppolitikere og kulturledere. De træffer beslutninger, som har afgørende betyd­ning for danskernes liv og for indretningen af det danske samfund.

Møderne foregår i bestyrelserne for de danske virksomheder, organisationer, banker og fonde, i forskellige typer råd, udvalg og nævn, i store politiske kommissioner og i fagbevægelsesregi. Ofte sidder aktørerne med i flere bestyrelser og udvalg på samme tid, og det skaber forbindelser mellem organisationerne. Når vi kortlægger forbindelserne, ser vi, at fagbevægelsen hænger tæt sammen med industrien, erhvervslivet har stærke forbindelser til staten, og vi ser, at videnskaben ikke er en selvstændig, isoleret ø i samfundet.

Forestillingen om, at vores samfund er opdelt i adskilte sektorer, stemmer dårligt overens med virkeligheden. Tværtimod er der stærke netværks­forbindelser og interessefællesskaber, som går på tværs af, hvad vi typisk forstår som erhvervsliv, stat, videnskab og fagbevægelse.

Derfor har vi kortlagt disse netværk og tegnet et kort – ja, faktisk et helt atlas – over organisationernes magt i Danmark.